Vi var fem mand der havde planlagt en tur til Langeland, egentlig havde vi planlagt at tage til Norge men prisen for færgebilletter fik os til at ændre planer. Palle J havde en næsten færdig plan i skuffen over de vrag der skulle ses – planen blev revideret lidt så dybest liggende blev sorteret fra.
Torsdag klokken seks, sådan cirka, mødtes vi ved transportcenteret i Hjørring og efter fordeling af en smule pakkenelliker satte vi kursen sydover i to biler med hver sin båd på slæb. Turen gik godt og vi holdt spisepause lige før vi kom til Langeland, efter en gang junkfood kiggede vi på kortet og fandt ud af at Lumskebugten (Lunkebugten) med vragene af de fire motortorpedobåde lå meget tæt på. Vi fandt et slæbested og fik bådene i vandet – og med de fantastisk præcise positioner vi havde, kunne vi sejle lige til vraget – udslag på ekkoloddet og i med ankeret. Der var ikke fantastisk sigt men dog nok til at vi kunne se vraget. Vi fandt også ud af at dykkeflaget ikke respekteres, vi blev passeret med ca. 25 meters afstand af et større skib.
Efter lidt knas med at få klubjollen op kørte vi til campingpladsen hvor vi fik hytten og blev vist rundt på pladsen. Efter vi var blevet indkvarteret skulle vi handle ind, den medbragte dyrekølle var heldigvis ikke tøet op så Jens og jeg måtte i brugsen efter mad. Da kartoflerne var i ovnen skulle der lige "sparkes ponton'er" på dykkercentrets rib og Jimmy inviterede os på aftensmad. Det var campingpladsens tyske lystfiskere, eller rettere deres koner, som havde lavet de lækreste grillspyd med tilhørende kartoffelsalat og sauerkraut. Vi blev nærmest tvangsfodret og efter det sjette eller var det syvende grillspyd måtte jeg give op – taget i betragtning at der på hvert spyd var 100 gram kød synes jeg at jeg havde gjort det helt godt. Rigtig mætte gik vi til hytten, planlagde næste dag og gjorde os klar til at gå i seng. Palle J, Allan og jeg i et rum, Jens på sofaen og Palle M ville sove under åben himmel.
Fredag morgen gjorde vi os klar og kørte til Bagenkop – vi skulle have en ny kobling til benzinslangen på klubjollen og fik den ved et smede-/maskinværksted som var nærmest som et levende museum, men de havde den stump vi manglede. I med jollerne og ud på vandet. Første dyk var på vraget af trawleren Island, et 40-50 meter langt vrag som ramte en mine under krigen. Det var et fint dyk på et godt vrag som bestemt godt kunne tåle endnu et besøg. Vi sejlede tilbage til havnen byttede flasker og grillede mad til frokost.
Vi Af sted igen, denne gang til et vrag kaldet Kanonbåden (det navn går igen på flere vrag hvilket godt kan forvirre lidt). Det var også et godt dyk, vraget var noget mere medtaget men et ganske fint dyk. Der var lidt langt til havnen så inden vi fik sagerne klar var alle butikker lukkede. Vi fik lidt ingredienser på en tank, nye kartofler ved vejen. Den var vel hen af midnat inden vi gjorde et ihærdigt forsøg på at fortære 4,5 kg dyrekølle – det lykkedes ikke helt men vi var godt mætte da vi gik i seng.
Lørdag morgen skulle vi pakke sammen, inden vi skulle have det sidste dyk på Langeland, Allan havde fået ventilen på inflatorslangen ødelagt og vi håbede at Jimmy i dykkercenteret havde en han kunne købe. Det havde han ikke, men Allan kunne da bare låne en fra en ny vest også levere den tilbage inden vi kørte hjem. Det er bare god service! Vi andre købte lidt andre småtterier, fik fyldt flaskerne og tog af sted. Målet var vraget Skansen som vel er, om ikke verdens, så da Danmarks bedst markerede vrag. Skansen ligger nemlig ret op og ned ved fyret "Højbjerg E" og er forlist under losning af sten. Det var imidlertid en kraftig strøm så vi kunne ikke binde på fyret som planlagt. I stedet lavede vi et strømdyk på 3-4 meters dybde på kanten af et Ålegræs bælte. Her var der masser af fladfisk og meget andet småkravl at kigge på.
Tilbage i havnen fik vi båden op og grillede vores mad – herefter fik vi en stor Gammeldaws, inden vi kørte til campingpladsen og afleverede inflatorslangen. Her fik Allan og Palle M lige bestilt sig hver en tysk bygget rygeovn i rustfrit stål, som de havde forelsket sig i. Jeg kan vist godt afsløre at prisen var lidt højere end dem de har i lystfiskerbutikker – men den havde også størrelse som et pænt stort køleskab. Vi satte os i bilerne også gik det hjemad.
Jeg tror jeg taler for alle der var med, at det ikke er sidste gang, vi kommer til Langeland. Man skal nok overveje, at bestille en "all inklusive" pakke med ophold, mad og dykning således at man kun medbringer eget udstyr og lejer flaske dernede. Prisen for sådan en pakke var bestemt ikke afskrækkende. Nå ja - så havde vi jo det herligste vejr man kan forestille sig - næsten for varmt.
