Hirtshalssportsdykkerklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Home Artikler Nyhedsupdate Speedbådskørekort NU

Speedbådskørekort NU

 NU….Speedbådskørekort kursus …NU

Opstartsmøde Mandag d 23.8.kl 1900.

Kursusstart snarest.

Tilmelding Michael på Tlf 25562715

Siden 1 Juni 2002 skal førere af en speedbåd være fyldt minimum 16 år og have et "Speedbådskørekort".

I mange tilfælde kræves "speedbådskørekort" for at sejle et motordrevent fritidsfartøj, med en skroglængde under 15 m.

Speedbådskørekortet sikrer, at føreren af båden har et grundlæggende kendskab til sejlads og til sit fartøjs funktion, konstruktion og udrustning.

Med et speedbådskørekort fra HSK får man en god ballast til at sejle en speedbåd, både på åbent vand men også havnemanøvrering.
Desuden får man en god teoretisk undervisning i søvejsregler og godt sømandsskab.

Ved prøven skal du bl.a. vise kendskab til almindelig anvendelse af knob og stik, sikkerhedsudrustning og redningsudstyr. Du skal kunne:

  • afgå fra og anløbe kaj eller bro med pæle,
  • bakke mellem pæle eller bøjer,
  • styre efter kompas og fjerntliggende punkter,
  • accelerere og foretage korrekt hurtig-stop,
  • manøvrere fartøjet i høj fart i frit farvand,
  • omskifte mellem frem og bak samt fritstille skruen,
  • regulere skruens effekt (omdrejninger / stigning),
  • indstille evt. trimror, så det passer til aktuel marchfart og bølgehøjde,
  • tage højde for strøm og vinds påvirkning af sejladse
  • samt foretage en mand-over-bord manøvre

Derudover skal du kunne redegøre for forskellige emner indenfor førstehjælp, søsikkerhed, maskineri m.v.

Hvornår skal du have et speedbådskørekort?

Når fartøjs længde og udformning samt motorens kraft bestemmer, om det er nødvendigt at have et speedbådskørekort.

Hvis din båd:

  • er mellem 4 og 15 meter
  • er planende
  • fremdrivningseffekten i kW som minimum er lig med eller større end kvadratet på skroglængden plus 3

Pensum kan opdeles i følgende områder:

  • Søvejsregler
  • Fartøjskendskab
  • Styring og manøvring af en hurtiggående båd
  • Forebyggelse og bekæmpelse af brand om bord
  • Søsikkerhed
  • Beskyttelse af havmiljøet
  • Fritidsfartøjers maskineri
  • Knob og stik

Selve prøven består af en teoretisk del og en praktisk del. Når eksamen er bestået får du et midlertidigt papirbevis fra Søfartsstyrelsen og det rigtigt bevis vi så blive fremsendt med posten. Beviset er grønt og er forsynet med et billede af "ejeren".

Pris 1500.-