Faros og Rødspættedamperen
Lørdag den 3. juli ved godt nitiden futtede Ajax ud af havnen med
kurs østover mod vraget af Faros. Selvom det var tidligt var det
næsten allerede for varmt !
Turen derud var en af de sjældne hvor man kan have sin kaffekop
stående på rælingen uden den falder ned. Selvom det var lidt
diset var det stadig shorts-vejr for rigtige mandfolk:

Velfremme ved Faros blev der dykket, men der var rigtig meget
strøm. Jeg og min makker afbrød dykket på grund af den
kraftige strøm. Det er vist længe siden jeg har dykker i vesterhavet.
De andre havde et ok dyk trods strømmen.

Da vi skulle videre havde vi lidt knas med at få ankeret op,
men Frank arbejdede ihærdigt med det og til sidst gav det sig
uden vi måtte dykke efter det. Man kan så spørge sig selv om:
hvad skal vi med et spil når vi har en Frank ? 

Vi kom til Rødspættedamperen og jeg kom i som hold et, det gik
rigtig godt, strømmen var noget svagere her og sigten var bedre.
Der var store sej og nogle gigantiske krabber. Vraget var flot
begroet af sønelliker. Alle hold var enige om at det havde været
turens bedste dyk.
Vi listede hjemover og vinden var vendt til vest så til sidst kom
der et par vandsprøjt ind over stævnen. Da vi lagde til kaj åbnede
himlen sig, men så fik vi da startet på at skylle udstyr.
Det skal også siges at Ajax gik som en drøm under hele turen.


