Home C.M.A.S

CMAS

Uddannelse er obligatorisk for medlemmer, der aktivt vil udøve sportsdykning, således alle får de forudsætninger og færdigheder, der er nødvendig for størst mulig sikkerhed og glæde ved sportsdykning. Juniorer og snorkeldykkere skal gennemgå og bestå et CMAS-kursus, der er tilrettelagt for denne form for dykning. Seniorer som vil dykke med trykluftapparat skal gennemgå CMAS**uddannelsen. Man skal være fyldt 15 år for at kunne påbegynde denne uddannelse, som er opdelt i 3 dele.

Første del, der påbegyndes i oktober, indeholder teori om trykluftapparater og dekompressionstabeller. Relevant viden om menneskets anatomi og fysik gennemgås, og der undervises i materielkendskab og planlægning af forskellige dykninger. Der afsluttes med en skriftlig prøve.

Anden del, der kører sideløbende med første del, foregår i svømmehallen. Her udføres øvelser, der skal sikre, at eleven bliver fortrolig med dykkerudstyret og opholdet under vand. Denne del af undervisningen forudsætter, at eleven helbredsmæssigt godkendes til dykning af en dykkerlæge. Godkendelsen skal p.g.a. forskellige risici ved ånding af luft under tryk foreligge inden dykning med trykluftapparat kan påbegyndes.

Når teoriprøven er bestået, og de praktiske øvelser er udført sikkert og rutineret, kan der udstedes et CMAS*bevis for sportsdykkerens "for-uddannelse". De fleste sparer imidlertid dette bevis, da det er indeholdt i næste niveau af uddannelsen.

Første og anden del af uddannelsen foregår på aftenkursus 1 gang ugentlig i perioden fra oktober frem til slutningen af marts måned. Undervisningen finder sted i klubhuset og i Hirtshals Idrætscenter.

Tredje del påbegyndes så snart vejret tillader dykning i åbent vand fra strand, mole eller dykkerbåd. Undervisningen har til formål at opøve sikkerhed og rutine i sportsdykningens forskellige øvelser. Her omsættes den lærte teori til praksis.

Uddannelsen afsluttes i Kr. Himmelfartsferien, hvor vi tager på eksamenstur i den svenske eller norske skærgård. På denne årstid byder skærgården på gode forhold for dykning, hvilket er nødvendig for gennemførelsen af de sidste praktiske prøver i uddannelsen. Der arrangeres ikke alternative eksamensture, hvorfor deltagelse er obligatorisk.

Når alle tre dele af uddannelsen er bestået, får du et CMAS**bevis som dokumentation for sportsdykkerens grunduddannelse. Du anerkendes hermed som sportsdykker, der har nogen erfaring med åbentvandsdykning, og anses for at være klar til at deltage i dykninger sammen med en eller flere andre sportsdykkere.

CMAS uddannelsen kan senere fortsættes til højere niveau.

 

GCalendar Overview

september 2010
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

GCalendar Upcoming Events

06.09.2010 19:00 - 22:00
Klubaften

13.09.2010 19:00 - 22:00
Klubaften

20.09.2010 19:00 - 22:00
Klubaften

Seneste forumindlæg